Et skridt for langt (Tvang - Frivillig)
Erotiske noveller skrevet af  Natalie

Udgivet: 13-10-2017 00:01:33 - Gennemsnit:  Udskriv
Kategori(er): Bondage | Tvang - Frivillig | Dominans | Tvang - Ufrivillig  Indeholder tabuemner
Antal tegn:13299
Del 



Jeg kunne mærke, at jeg havde trukket så meget i rebene, at jeg havde lavet skader i huden på mine håndled, men jeg var ligeglad. Hvad var en smule skade på håndleddene, hvis jeg kunne komme væk herfra, inden han kom tilbage? Men uanset hvor meget jeg kæmpede, så kunne jeg ikke komme fri af rebene alene og Rikke lå bare dér som en sæk kartofler og græd og hulkede. Ubrugelige kælling!

Jeg hørte fordøren åbne og smække i igen, inden motoren blev startet og vognen begyndte at køre. Væk fra hallen, som var det eneste sted, hvor folk ville tænke på at lede efter os. Væk fra tanken om at slippe fri. Vrede var stadig det eneste, som fyldte mig og jeg lovede mig selv, at jeg ville slippe fri på én eller anden måde. Han måtte lave en fejl på et tidspunkt og så ville jeg udnytte den! Jeg skulle ikke være endnu et navn, som politiet kunne skrive på deres lille lorte-liste over uopklarede sager.

Vi kørte i en uendelighed, syntes jeg og det begyndte for alvor at gøre ondt i mine skuldre og håndled, men jeg kunne ikke give nogen af delene ro, sådan som han havde bundet mig. Jeg var tvunget til blot at vente på, at han var fremme til sit morder-sted.

Jeg sydede en lille tid endnu, inden jeg kom til at tænke på, hvad han havde sagt, da han gik. At han ville lære os at være lydige eller sådan noget? Jeg kunne ikke helt greje, hvad det mon var, han havde ment, men jeg blev alligevel lidt lettet, da det gik op for mig, at han i det mindste ikke havde tænkt sig at slå os ihjel lige med det samme. Det ville give mig større chance for at slippe fri!

Vognen stoppede og jeg vuggede ufrivilligt frem og tilbage på maven, fordi jeg ikke kunne støtte mig til noget. Mine skuldre føltes som om, der var ild i dem og jeg trængte virkelig til at blive bundet op. Men han åbnede ikke ind til os, selvom jeg hørte ham gå ud af vognen. Jeg lå et langt stykke tid i vognen og ønskede brændende, at han snart ville komme og gøre bare ET ELLER ANDET, så jeg kunne få lidt ro til mine værkende skuldre.

Jeg kunne høre Rikke snøfte et sted omme på den anden side af mig, men jeg ignorerede hende og lagde mine egne planer i mellemtiden. Vi havde holdt stille i noget, der føltes som mindst en time, inden der igen skete noget. Bagdørene blev åbnet og han stod udenfor med et stort, klamt smil på læberne. "Så, I to narrefisser, så er vi klar til næste punkt i programmet." Han trådte op i vognen og tog ved mine skuldre og slæbte mig ud over kanten, så jeg faldt ned i en trillebør, han havde stillet klar foran.

Jeg skreg og råbte inde bag kneblen, fordi det gjorde så fandens ondt i mine skuldre, at det næsten ikke var til at holde ud. Især ikke, når han hev i dem på den måde. Små sten og sand fra bunden af vognen, borede sig ind i det stykke af min mave, der ikke var dækket af min t-shirt og da han lod mig falde ned i trillebøren, slog jeg kæben mod kanten, så det sang i hele mit hoved.

Jeg lå af helvedes til i trillebøren og jeg bumlede rundt fra side til side, hver gang han kørte over det mindste hump. Det føltes næsten som om, han forsøgte at ramme dem med vilje. Det hele var så overvældende, så jeg kun lige nåede at opfatte, at vi i hvert fald var kommet ud på landet. Jeg kunne kun se et enkelt hus i lyset fra to enlige lamper på siden af huset. Til gengæld så jeg masser af træer.

Mere blev det ikke til, inden jeg blev kørt ned af en betonsliske og kom ind gennem en garagedør til et værksted, hvor væggene var fyldte med værktøj og rør i alle mulige længder og tykkelser. Han stoppede dog ikke her, men kørte videre ind gennem en dør og ind til et andet rum. Her stoppede han op og satte trillebøren fra sig med et bump, som fik mig til at stønne af smerte. Mine skuldre føltes som om, de var ved at brække af.

"Jeg har gjort en seng klar til dig, so. Er du ikke glad?" Han pegede over på en plade, der lå oven på to universalbukke og grinede smørret. "Åh, jeg kan ikke vente med at få min pik i dig, din lille narrefjabbe. Du har garanteret aldrig fået rigtigt pik før." Hans ækle hånd lagde sig omkring mit bryst og han klemte så hårdt omkring det, så jeg skreg inde bag kneblen. "Shhh... Nu går der ikke så længe, inden du kan få noget andet at sutte på, min tøs. Bare rolig." Han lo igen og jeg mærkede en kuldegysning løbe ned af min rygrad. Bare tanken om at have hans pik i munden var ikke til at holde ud og jeg aftalte med mig selv, at hvis han nogensinde gjorde alvor af det, så ville jeg fandme bide den af ham!

Han rakte ned og tog ved mig, inden han løftede mig op i sin favn og bar mig hen til pladen. Jeg var ret overrasket over, hvor stærk han var. Han kunne løfte mig, som om jeg ingenting vejede og det gjorde mig bange. Bange for, at jeg ikke ville være stærk nok til at overrumple ham og slippe væk.

Henne ved pladen, kunne jeg se, at han havde savet nogle hastige huller med en stiksav, som nu lå efterladt på gulvet. Det var ikke svært at gætte, hvad de var til og jeg var tæt på at brække mig. Heldigvis holdt jeg det i mig, for jeg kunne slet ikke overskue, hvad der ville ske, når jeg også havde kneblen i munden, men angstens sved sprang stadig frem overalt på min krop og jeg kunne mærke, at min vejrtrækning blev hurtigere og mere overfladisk, som jeg var ved at gå i panik.

Han lagde mig ned på pladen og placerede mig, så mine bryster faldt gennem det ovale hul, han havde lavet for oven og mit hoved hang ud over kanten på pladen, så den gravede sig pinefuldt ind i mit kraveben. I den anden ende, havde jeg set, at han havde savet en trekant væk i bunden og det var ikke svært at gætte, at det måtte være for, at han kunne få let adgang til mig dernede.

Jeg kæmpede voldsomt imod rebene igen nu, men han lo bare og gik hen foran mig, så jeg kunne se hans ansigt. En beskidt finger strøg en tåre til sig, som jeg ikke havde opdaget og fandme om han så ikke suttede den i sig! Vreden boblede og kogte og jeg råbte alle de uskønheder, jeg kendte, efter ham, men han kunne selvfølgelig ikke forstå noget af det og grinede bare af mig.

Han rejste sig op og gik væk, hvor jeg ikke kunne se ham. "Du får ikke brug for det tøj dér mere, tøs," sagde han og hårene rejste sig på kroppen af mig, som jeg mærkede noget koldt glide ind under gabet i mit ærme. Langsomt begyndte han at skære mit tøj af. Min yndlingstop skar han fuldstændig i stykker, så han kunne trække den af mig, uden at binde mig op og jeg græd af raseri og ydmygelse. Min vejrtrækning var hård og jeg havde lyst til at slå ham halvt fordærvet, men jeg turde ikke røre på mig, mens han havde kniven så tæt på mig.

Da jeg var helt nøgen, mærkede jeg ham begynde at spænde mig fast med nogle brede remme, som han stoppede ned gennem de smalle åbninger, han havde lavet i pladen. Alle remmene blev spændt på undersiden af pladen og jeg begyndte at hulke af vrede over, at jeg ikke havde den mindste chance for at komme fri. Aldrig havde jeg været så hjælpeløs i mit liv og jeg hadede det!

Han havde spændt min overkrop fast til pladen nu og løsnede som det næste mine ben. Det tog en lille smule af trækket af mine skuldre og jeg sukkede taknemmeligt - for øjeblikket næsten komplet ligeglad med, at de små lede remme nu langsomt fik spændt mine ben fast til pladen. Da han var færdig, var der en rem både ved mine ankler, lige under mine knæ og helt oppe øverst på mit lår, så mine ben blev holdt fast og var godt spredte.

Vreden vendte dog tilbage for fuld styrke, da han lagde en hånd på mit inderlår og jeg kunne mærke, hvordan han langsomt lod hånden glide op mellem mine ben. Jeg kunne ikke bevæge mig væk og det tror jeg faktisk, var det værste af det hele, for jeg kunne ikke gøre andet for at vise, at han skulle tage sine klamme hænder af mig, end at råbe inde bag den lede knebel, som stadig gav mig hovedpine.

"Spar på kræfterne, kælling. Du får brug for dem alle sammen for at holde trit med mig senere." Hans stemme var kold og vred og jeg blev igen forrådt af tårer, da jeg mærkede to fingerspidser udforske mine folder. Pludselig gik det op for mig, at han kunne voldtage mig, hvis han ønskede det og at jeg ikke engang ville kunne gøre modstand.

"Du har en pæn fisse," mumlede han vist nærmest til sig selv, mens han trak ud i mine skamlæber og jeg mærkede en af hans fingre køre prøvende rundt for at finde min indgang. "Pink og godt trimmet. Det lader ikke til, den har set en masse pik heller. Det får vi lavet om på." Jeg græd næsten lige så meget som Rikke havde gjort nu.

Hans fingre forsvandt og han kom op på siden af mig igen. "Nu opfører du dig pænt, mens jeg spænder dine arme fast, ikke?" spurgte han og ventede så, nærmest som om han forventede, at jeg skulle svare ham. Jeg drejede mit hoved og så op på ham, forvirret over hvad han ønskede af mig.

"Du kan ikke få remmene op alligevel. Du kan ikke nå de steder, hvor jeg har spændt dem. Så nu, når jeg binder dine arme op, så opfører du dig pænt og lader mig spænde dine arme fast til pladen, uden at du gør modstand. Hvis du gør, som jeg siger, så slipper du for at blive straffet." Hans stemme og ansigt gjorde det tydeligt, at han var seriøs og pludselig frygtede jeg for alvor, hvad han kunne finde på at gøre. Jeg nikkede forsigtigt, uden helt at vide, hvad det var, jeg gik med til.

Mine tårer blev større og de faldt hurtigere, da han endelig bandt mine håndled op og mine stakkels skuldre fik ro. Det gjorde ondt, bare at forsøge at lægge mine arme ned langs min side og jeg klynkede og peb inde bag kneblen, da han tog ved min ene arm og tvang den næsten op til kanten af pladen.

Da jeg mærkede de der lede remme om min arm, ligesom jeg havde mærket dem om mine ben, gik jeg simpelthen i panik ved tanken om, at jeg snart slet ikke ville kunne røre mig igen. Jeg trak armen til mig og skreg og vred mig, mens jeg forsøgte at komme fri, men uden held. Han kom med et vredt udbrud og greb ud efter min arm, men jeg turde ikke at lade ham få den og i stedet langede jeg et ondt slag ud mod det eneste, som jeg havde et håb om, der ville virke. Min knytnæve fik kontakt med hans pik og jeg frydede mig over hans halvklemte råb, inden han trak sig en smule tilbage. Desværre havde jeg ikke kunnet få fuld kraft bag slaget, men det lød stadig, som om det havde gjort ondt.

Mine hænder fandt ned til remmen om mit liv og jeg trak og vred mig i et forsøg på at komme fri, men jeg kunne stadig ikke røre mig ud af stedet. I samme øjeblik var han tilbage og tvang min arm på plads på pladen. Han havde lært af skade og havde nu vinklet sig sådan, så jeg ikke kunne gentage succesen. Min arm blev spændt fast og jeg vidste, at jeg burde være bange, men jeg var stadig helt høj på, at jeg havde klaret at skade ham. Nu hvor min ene arm var uskadeliggjort, så gjorde han også hurtig proces med den anden og til sidst endte det med, at jeg kun kunne bevæge mine hænder, fødder og hoved. Resten sad uhjælpeligt fastspændt.

"Din dumme kælling!" rasede han, da han endelig var færdig og jeg kunne høre, at hans vejrtrækning også var en smule anstrengt. "Det kommer du til at fortryde," lovede han og vendte sig så om og tog trillebøren med sig ud igen.

Erotiske noveller skrevet af  Natalie



Del 
123456


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(1)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Der er endnu ikke oprettet nogle indlæg


     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer0
Gennemsnits stemmer
Antal visninger20614
Udgivet den13-10-2017 00:01:33