Det var ikke så meget han havde set til Ann og Bo i den forløbne uge. I onsdags havde de vist haft gæster, der var kommet ved 20-tiden. Der havde i øvrigt været forbløffende stille i huset, bortset fra, da de kom og gik, hvor han kunne høre, at der blev snakket og grinet i entreen. De havde nok siddet og konverseret dæmpet, havde han tænkt - og i øvrigt glædet sig over, hvor lidt lydt, der var i huset, når man nu skulle tæske sig gennem mikroøkonomien.
Nulpunktsanalyser, der måtte være noget her i verden, der var mere spændende, tænkte Casper, og tilføjede endnu en understregning i lærebogen. Nå, nu var der kun en enkelt forelæsning i morgen - og så var der weekenden, der truede. Kunne det virkelig være rigtigt, at de allerede skulle gøre det seminar færdig til næste uge? Casper tænkte på ham idioten ved siden af, der havde bemærket, at de jo så havde meningsfyldt beskæftigelse også lørdag/søndag! Nå, men sådan var det vel med det glade studenterliv på Handelshøjskolen.
Han mærkede, at han havde svært ved at koncentrere sig. Tænkte igen på Ann og Bo og den fantastiske oplevelse, det havde været der, sidste lørdag, da de havde "lært hinanden at kende", som Bo havde udtrykt det. Mange gange i ugens løb, havde han tænkt på det og var hver gang blevet lige ophidset. Hvor havde Ann været vidunderlig, da hun nåede toppen af sin lyst - og tænk at være med i det. Lige midt i det.
Han havde, meget mod sin vane slet ikke kigget eller tænkt på andre kvinder i den forløbne uge. Ikke fordi han var forelsket i hende. Sådan var det ikke. Det var ikke det. Det var det, at hun bare havde gjort som Bo bad hende om og havde nydt det, givet sig hen i det, havde vist dem sin lyst, lyst, lyst, hæmningsløst. Caspers hoved, sjæl, krop blev igen fyldt med tankerne om det.
Kolde afvaskninger, sagde han til sig selv, ellers kommer jeg ikke videre med nulpunkterne. I øvrigt var det ved at blive sent. Sengetid, tænkte han, da han hørte en dør gå i entreen og en forsigtig banken på sin dør.
Det var Bo, der undskyldte, hvis han forstyrrede, men blot ville spørge, om han havde tid, lyst og lejlighed, til at spise sammen med dem i morgen, fredag sådan ved 19-tiden, så kunne de hygge sig og i fællesskab gøre ugens regnskab op, som han så kryptisk sagde.
Jo, tak - "lyst" det havde Casper i hvert tilfælde. og spekulerede lidt over det med ugens regnskab, men ville ikke rigtig spørge.
Deres ansigter var smukke, tænkte Casper, mens han betragtede dem over vinglasset. Det var nok kerterne på bordet, den sorte dug, det hvide service, eller den dybrøde rose, der stod der helt alene, og på en eller anden måde gjorde det hele så perfekt i al sin enkelthed.
De havde småsnakket om alt, siden han kom - lidt nervøs.
Det hele var stadig lidt underligt. I begyndelsen turde han ikke rigtig se på dem. Tænk, hvis de begyndte at tale om det i lørdags. Eller bare de ville. Casper kunne slet ikke finde ud af det. Men ingen sagde noget om det og efterhånden, blev han roligere.
De hjalp hinanden med at bære ud og ind og Ann bar en massiv sølvring som armbånd. Den slog mod bordet gennem dugen med en underlig fascinerende lyd, når hun lagde hånden. Han blev næsten hypnotiseret af denne uregelmæssige dunk. Lagde Bo mærke til det?
I hvert fald var det som om stemningen mellem dem blev anderledes, tættere. Bo drejede langsomt på sit glas med sine slanke fingre, da han så på Ann og stille spurgte, hvordan hendes uge var gået.
Hun fortalte om en uge uden de store begivenheder. Det var dejligt med vennerne i onsdags, blot synd, at hun havde været så klodset med rødvinen, men dugen kunne vaskes, der var ikke sket den store skade. Nej, sagde Bo og lagde sin hånd på hendes, havde det så bare været en af gæsterne, men værtinden. Det var meget uheldigt. Hvordan ville hun undgå det i fremtiden? Kunne han være sikker på, at det ikke ville gentage sig?
Var det ved at udvikle sig til et skænderi spurgte Casper sig selv, mens han med stigende forundring så på dem, indtil han pludselig mærkede, at han hjerte stod stille. Helt stille, og det løb ham koldt ned ad ryggen.
Spillet var begyndt!
"Regnskabet skulle gøres op." Var det ikke sådan Bo havde sagt i går aftes?
Nu var stemningen rundt om bordet ikke alene meget tæt. Den var fyldt med lyst. Lyst, lyst tænkte Casper og mærkede, at hans hænder rystede.
”Ann” - Bo tøvede et øjeblik – ”vi bliver nok nødt til at lære dig at lade være med at være så klodset.” Ann nikkede. ”Vi bliver nok nødt til at tage dig med ned i kælderen og prøve at få dig til at forstå det.” Ann nikkede igen og så først på Bo, derefter på Casper. Rystede hendes hånd ikke også, da hun løftede sit glas. Casper havde på fornemmelsen, at det dunkede i hele huset, da hun satte glasset fra sig og armringen ramte bordet.
”Jeg synes, at du skal gå op og klæde dig om. Imens vil jeg drøfte mulige behandlingsmetoder med Casper” sagde Bo, mens Ann langsomt rejste sig og stille forlod stuen.
”Mere vin?” spurgte Bo inden han helt roligt og meget detaljeret fortalte Casper om de muligheder, der var til rådighed nede i kælderen for at de i fællesskab kunne behandle Ann for hendes klodsethed. Sjovt som Bo blev i rollen tænkte Casper, mens han samtidig følte, at han blev helt tør i munden. Gad vide hvordan han ville opleve spillet. Kunne han i det hele taget gennemføre det? Var det ham, kunne han virkelig klare det?
Den stadig kildende følelse ned ad ryggen, der ikke var blevet mindre, mens Bo havde snakket, var en del af svaret. Resten fik han, da Ann kom tilbage.
Hun var klædt i en lang rød frottekåbe og duften af hendes parfume fik det næsten til at svimle for Casper.
De havde rejst sig, og Bo lagde en arm om skulderen på Ann og førte hende lidt frem mod bordet. Det måtte være de levende lys, der fik hendes øjne til at skinne, og farven fra kåben, der fik hendes kinder til at rødme svagt. Eller var det hendes forventninger. Tankerne om underkastelsen, smerten, lysten. Kunne en kvinde virkelig have det sådan. Kunne han selv blive tiltrukket af disse følelser. Var han ikke ved at blive det?
Kunne det måske være som at sætte en forstærker på det hele. Så oplevelserne nåede uanede højder, højder man slet ikke kunne forestille sig. Hvorfor havde han ikke tænkt på det før? Måske havde han også gjort det, men det var aldrig kommet længere. Ikke før nu, da han var på vej til en guidet tur sammen med to, der åbenbart havde erkendt mulighederne og nu havde taget fat på at opleve, hvordan man kunne søge at nå ud mod grænserne. Nu ville de så prøve at tage ham med. At det så også var en del af mulighederne, gjorde vel i denne forbindelse mindre. Oplevelsen ville vel ikke blive ringere af den grund. For nogen af dem.
Caspers tankerækker blev afbrudt, da Bo tog et par smalle runde læderringe op af lommen, løftede Anns hænder en efter en og fastgjorde ringene om hendes håndled med et lille smæk fra låsen. Han trak prøvende i dem og bukkede sig derefter ned, med endnu et par, som han låste rundt om hendes ankler. Også de blev afprøvet. Så har vi noget at holde i, Bo så over på Casper. ”Skal vi gå nedenunder?”
Bo havde taget en af flaskerne fra bordet i hånden, sammen med sit glas. Ann tog sit i lommen, og de gik ud efter hinanden, mens Bo holdt døren. Han tog også lysestagerne med. Ann gik forrest ned ad trappen og standsede foran en massiv dør med messinghåndtag, vendte sig om og så på Bo, hvis ansigtstræk flakkede i det levende lys. Gå bare ind Ann, du har jo selv bedt om det, sagde han, da Ann med lidt besvær fik åbnet den tunge dør og tændt lyset i kælderen. Casper stod lige bag hende. Kunne næsten mærke varmen fra hendes krop. Han så på de små lyse hår i hendes nakke. Gad vide om hendes hår der´ havde samme farve, og greb sig selv i den lidt barnlige tanke.
Kælderen var holdt helt i sort. Vinduerne var skjult bag tunge gardiner. Rummet var stort, 40-50 kvadratmeter mente Casper og der var højt til loftet. De var kommet ind på en slags afsats, der blev afsluttet af en hjørnesofa med et bord foran. Så var der to trin ned til det tæppebelagte gulv, der sammen med gardinerne gav rummet en meget dæmpet akustik. Bag sofaen kunne han se den øverste del af et kors, der som et stort X lænede sig mod et stativ, der var fastgjort til væggen. Man kunne således gå om bag det. I det modsatte hjørne sad en ribbe fast i væggen og i loftet foran den en række ringe og blokke, det meste forbundet med let tovværk, forsynet med enkelte taljer.
Midt på væggen en brændeovn og i hjørnet til venstre var der placeret en træbænk forsynet med store håndhjul, eller i hvert fald hjul med store håndtag. Det hele mindede ham om et af de billeder af inkvisitionens pinebænk, han havde set i en historiebog. Der manglede kun kulbækkenet med de glødende jern. På gulvet foran pejsen var anbragt en stor dobbeltseng. Et sort silkelagen, var det vel, der dækkede madrassen. Mellem sengen og væggen stod noget der kunne være en barre, blot mindre. Den højeste stang var læderbetrukket.
Neden for trinnene stod en langstrakt taburet. Den så helt ny ud. Der var ringe i gulvet rundt om den og længere mod væggen stod et eller andet, dækket af et sort tæppe. Dog kunne man lige ane de forkromede ben. Rundt om stod flere små rulleborde, der ligeledes var tildækkede.
Lyset i rummet kom fra spots. Bo dæmpede dem, da han havde sat flasken og kerten på bordet. Kom med jeres glas, vi må nok hellere få lidt at styrke os på, sagde han og gjorde plads til Ann ved siden af sig. Tændte for noget dæmpet musik på anlægget ved siden af sig og skænkede i glassene. New age music, ja naturligvis tænkte Casper og mærkede, at der var behageligt varmt i det store kælderrum.
Ann havde tændt en cigaret, og fingerede lidt ved de to ringe hun havde om håndleddet. Sort og hvidt i den dæmpede belysning, smerte og lyst, tænkte Casper. Bøddel og offer, dem og hende. Han mærkede følelsen i ryggen vokse, da Bo spurgte Ann om hun var parat så lektionen kunne starte. Ja, hun var klar svarede Ann og rettede lidt på tøjet, da hendes knæ var dukket frem, mens hun lagde benene over kors. ”Men jeg ved ikke hvor mange lektioner jeg kan klare.” ”Nej, men det finder vi ud af - og vi skal nok gå langsomt frem, så du får det hele med.”
”Det kan være, at vi først skal forberede Casper lidt på, hvad han kan komme ud for - og det vil måske også sætte dig lidt i den rette indlæringsstemning,” sagde Bo, henvendt til Ann. Fra hylden under anlægget tog han en kassette og satte i båndoptageren. ”Det her er en, skal vi kalde det auditiv illustration af læreprocessen. Først et lydbillede af sammenhængen mellem lyst og smerte. Derefter fra smerte til lyst og endelig den vidunderlige integration af de to oplevelser. Det sidste er det, der kan udvikle sig til den ultimative orgasme og udløsning, hvis det er det man vil. Nogen er jo kommet derud, kan man læse om i avisen en gang imellem.”
Bo tændte for båndoptageren. Det var stærkt. Casper havde engang i gymnasiet hørt en lydoptagelse af et samleje, "pornofoni", havde klassekammeraten beskrevet det. Men det var intet mod det, der kom ud af højttalerne her. Aldrig før havde han fået udløsning på den måde. Blot ved lyden. Ja, det var selvfølgelig de billeder, han dannede i hovedet, men alligevel. Han mærkede en rejsning så stor og voldsom, at han slet ikke kunne beherske sig. Prøvede forgæves at tænke på noget andet, men det var helt umuligt. Man kunne jo ikke holde sig for ørerne. Der var ikke noget at gøre. Han trak vejret dybt et par gange, og så kom det farende som et eksprestog, umuligt at holde tilbage og standse.
Da han mærkede det lange træk, fra lårene op gennem ryggen og helt ud i spidsen af sit næsten overerigerede lem, så han over på Ann, som om det var til hende. Hun vidste det, kunne han se. Da han til sidst mærkede udløsningen, sukkede han dybt og måtte lukke øjnene. Hun havde til det sidste fastholdt hans blik og da han igen åbnede øjnene, så han, at hun lænede sig tilbage og ligesom tilfældigt rettede på frottekåben, lige der, hvor hendes køn var gemt bag de krydsede lår. Bo havde smilende betragtet dem, opdagede Casper, da han febrilsk greb efter sit glas.
”Ja, det var stærke sager, ikke sandt. Jeg nåede også at blive temmelig ophidset, selv om jeg har hørt det før, og hvad med dig Ann” spurgte han, idet han slukkede for båndoptageren, så den dæmpede musik igen kunne fylde rummet.
Ann gned sig på kinderne og strøg håret væk fra panden. ”Det er jo altid svært at genkende sin egen stemme, men jeg forstår nu godt, at jeg sommetider er meget hæs efter at have været til undervisning her,” svarede hun smilende og strakte sig med hænderne bag nakken, så Casper kunne se, at hendes bryster hævede sig og pressede mod det røde frotte.
”Vi skal måske prøve om vi kan gøre dig helt stum denne gang” fortsatte Bo og rakte om efter et læderkrus med terninger og et stykke papir i et plasticomslag. ”Du må selv vælge lektionsformen,” sagde han til Ann og skubbede bægeret over til hende. Sølvringen slog endnu engang mod bordet, da hun tog bægeret, holdt over det med den anden hånd, rystede med terningerne og slog en ener og en toer ud på bordet.
Bo så på papiret. ”Ann, du har valgt en lektion på den nye taburet.”
Hun nikkede og så skiftevis på dem med et lille smil. ”Så kommer vi jo alle til premiere i aften, så er det ikke alene mig, der er novice.” ”Nej,” sagde Bo, ”jeg er også spændt på dens måde at virke på. Vi må nok være lidt forsigtige. Skal vi aftale lektionens kodeord?”
"Cirkus"? Foreslog hun. Casper forstod det ikke, men Bo nikkede og lagde terningerne væk.
”Jeg synes du skal sætte dit hår op, så det ikke kommer i vejen og så kan vi også bedre se din kønne nakke,” sagde Bo og så på Ann. ”Specielt hvis du får lyst til at strække dig helt ud under behandlingen.”
Ann stak hånden i lommen på sin housecoat og tog et par spænder. Med løftede arme satte hun håret op. Det var rigtigt, Hendes nakke var smuk og hendes udstråling blev anderledes. Lidt mere utilnærmelig, sofistikeret?
Men det ville jo kun gøre det hele mere raffineret, tænkte Casper. Forskellen mellem denne lidt kølige kvinde, der sad over for ham her og hende, der fuldstændig magtesløs i Bos og hans hænder om lidt ville vise dem sin mest afsindige, hæmningsløse lidenskab og lyst, var fantastisk besnærende. Casper følte igen sin ophidselse vokse. Det var utroligt, erektionen havde næppe forladt ham. Kunne det virkelig være muligt?
Ann prøvede at få det sidste af håret med op på hovedet. Hendes bevægelser med armene oppe, fik udskæringen i frotte- kåben til at blive dybere. Casper kunne ikke holde blikket fra den og mere end anede, at hun ikke havde noget på under det bløde stof. Det var næsten ikke til at bære.
”Jamen, så tror jeg det er nu,” sagde Bo, da Ann havde skoddet cigaretten, der lå og røg i askebægeret. Næsten som forbryderen på vej til skafottet, tænkte Casper, da de rejste sig.
Ann samlede housecoaten om sig og strammede bæltet, da hun gik ned ad trinnene, hen mod den lave aflange taburet.
Sæt dig ned på kanten her, sagde Bo og knælede ned foran hende. Ann havde sat sig let tilbagelænet på kanten af taburetten, støttede sig på armene bagud og så på Bo, mens han varsomt tog først den ene, så den anden fod og fastgjorde dem ved hjælp af læderringene og et par små kroge til ringene i gulvet. Hun rykkede sig lidt frem, så hun hvilede på kanten af taburetten. Hendes ben, der var let adskilt, dannede en ret vinkel.
Da han havde sikret sig, at fødderne var fastlåst til ringene, skubbede han hende blidt ned på ryggen, løftede hendes arme op over hovedet, og trak dem ned og fastgjorde hendes hænder i det par ringe, der sad i gulvet i taburettens modsatte side. Sølvringen slog mod metallet i gulvet med lyden som af en lille fin klokke, da Ann skubbede sig tilrette på taburetten. Hendes baghoved hvilede mod kanten, så nakken dannede en bue ned mod skuldrene, der blev presset ned mod taburettens sæde.
Casper så ned på Anns ansigt. Hun havde lukket øjnene, mens Bo fastgjorde hendes hænder mod gulvet. Den mørkeblå mascara på hendes øjenlåg var perfekt. Hun så direkte på Casper, da hun åbnede dem. ”Jeg er allerede temmelig ophidset,” sagde hun stille til Casper. ”Du må ikke lade dig skræmme af min opførelse, når jeg giver mig helt hen i jeres behandling af mig. Jeg vil nyde det til det sidste. Du skal også vide, at smerten for mig ikke er smerte, men snarere lindring af en endnu større smerte, der kun bliver værre, hvis jeg ikke får den lindret. Kan du forstå mig? Både du og Bo, i vil begge blot tilføje mig glæde og vellyst og bringe mig derud, hvor jeg hele tiden længes efter at være, så du må ikke blive forskrækket eller usikker selv om jeg begynder at råbe højt og opføre mig mærkeligt.”
Ann smilede, så de fine rynker om hendes øjne et øjeblik blev dybere. Hvor var hendes øjne kønne tænkte Casper og nikkede. Ann strakte sig for at gøre den liggende stilling mere bekvem. Bevægelsen betød, at hun måtte skille sine ben lidt mere. Herved gled det røde frottestof væk og blottede hende til et stykke op på låret. Casper så fascineret på et lille brunt modermærke, der blot gjorde den fine lyse hud på hendes lår endnu lysere.
Bo havde rejst sig, mens Ann snakkede, strøg hen over kinden med den ene hånd, mens han forsigtigt løsnede bæltet om hendes housecoat og ligeså forsigtigt skubbede det røde til side. Hun var nøgen.
De mørkerøde papiller på hendes smukke, let udstrakte bryster var stive og Casper stirrede på de små fine vorter, der omkransede dem. Det lyse hår i hendes armhuler krusede sig mod frotteen, der fortsat skjulte resten af hendes udspændte arme.
Hun var ægte lyshåret kunne han se på de fine pubeshår, der dækkede hendes køn. Under den lille, afgrænsede hårdusk, anede han fordybningen ned til hendes skamlæber. Glinsede det fugtigt der, eller var det fantasien, der løb af med ham?
Bo havde hentet et af de små rulleborde over til dem, og fjernede det sorte stof, der havde dækket det. ”Skal vi klæde os af, så Ann kan se, om behandlingen også gør indtryk på os?” Spurgte han og begyndte at knappe sin skjorte op.
Ann fulgte interesseret Caspers problemer med at få bukserne ud over sin fortsatte stærke rejsning. Han formåede ikke at skjule den våde plet - resultatet af pornofonien - for hende. Til gengæld var hun ikke uimponeret, kunne han mærke. Måske spurgte hun sig selv, hvor mange gange i træk, han kunne komme?
Også Bo så på ham med opmærksomhed. Hans rejsning havde ikke helt samme størrelse, men det var tydeligt, at han heller ikke var upåvirket af situationen. Der skal nok mere til, med den erfaring han har. Hvor meget mon? spurgte Casper sig selv.
”Kæl lidt for hende,” sagde Bo. ”Giv hende en orgasme til at varme op på. Du skal kun bruge dine fingre.” Casper så på Ann, der igen havde lukket øjnene. Hun var afventende, parat til at påbegynde sin rejse. Casper knælede ned ved siden af hendes ben og begyndte at stryge hende forsigtigt på låret. Huden var helt utrolig blød, deroppe. Prøvede hun at sprede sine ben endnu mere, så han bedre kunne komme til?
Det var ikke fantasi. Hun var mere end fugtig, kunne han mærke, da han forsigtigt lod en finger glide ind mellem hendes skamlæber, der var hævede og let adskilte, så man næsten kunne se ind i hendes blodrøde hemmelige indre. Hun trak vejret dybt, da han lod fingeren glide dybt op i hendes varme, drivende våde skede.
Hun begyndte at klynke svagt, da han med den ene hånd skilte hendes skamlæber endnu mere og lagde en finger på hendes klitoris, som stod som en lille vulkan ud fra hendes skød. Langsomt, med en roterende bevægelse af fingeren begyndte han at kæle for hende.
Bo, der havde knælet ved taburettens modsatte side og ladet sine håndflader glide helt let, frem og tilbage over hendes stivnende papiller, nærmede sit ansigt til hendes, mens han lod begge sine hænder hule sig om hendes bryster. Så tog han fat i hendes papiller og begyndte at klemme dem, mens han så opmærksomt på hende. ”Jeg vil se dig komme i hånden på Casper,” hviskede han til Ann, der nu tydeligvis blev mere og mere ophidset. ”JA, JA, JA,” råbte hun ud i luften, mens hendes krop løftede sig mod Caspers roterende fingre. Hendes krop var spændt som en fjeder, da Bo bad Casper vente et øjeblik. ”Nej! Nej!” Skreg Ann, lad mig komme nu. Hikstende gjorde hun et par obskøne bevægelser med sin underkrop, som for at presse sig mod Caspers kærtegnende fingre, der havde indstillet deres bevægelser, mens han spørgende så på Bo, der ledte efter et eller andet under det sorte klæde på rullebordet.
Det var en tynd ridepisk, han havde trukket frem. ”Det er den her vi først skal lege lidt med,” sagde han, mens han lod den flettede snert glide rundt på Anns krop. ”Ved du hvad det betyder?” Han så spørgende ned på hende: ”Ja, hviskede hun svagt.” Jeg kan ikke høre hvad du svarer? ”Smerte” svarede hun lidt højere: ”Giv mig den, mens jeg bliver varm.” Casper kunne næsten ikke holde til synet. Han måtte se væk, for at standse den udløsning, han kunne mærke begynde at trænge sig op i ham. Bo havde rejst sig op, hans stive mandighed svajede for hver bevægelse. Ann så op på ham, mens han lod pisken følge hendes bløde inderlår uden at røre ved Carpers hånd. Fortsæt bare til hun kommer. Jeg skal nok passe på, ikke at ramme dig.
Anns lette klynken havde nu ændret sig til den stønnen, Casper kendte fra før, nu blot forøget med en hviskende råben: ”Pisk mig!” stønnede hun og løftede igen sin underkrop op mod Caspers fingre: ”Lad mig komme og pisk mig hårdere,” råbte hun igen og igen mens hun obskønt løftede sin underkrop op mod Caspers kælende fingre. Bo hævede pisken højere og højere. De kælende bevægelse var gradvis blevet ændret til lette slag, der blev hårdere og hårdere. Den smidige sorte ridepisk, begyndte nu at afsætte blodrøde striber på Anns bløde hvide lår, der rykvis modtog den smældende smerte. Hun blev et øjeblik fuldstændig stille. Kun lyden af de præcise og smertefulde piskeslag, der blev rettet mod hendes bløde hud skar sig gennem stilheden. Så skreg hun, fuldstændig uhæmmet, idet hun vred sig i sin fastspænding: ”Jeg kommer! Jeg kommer! Bliv ved! Bliv ved! Det er så dejligt.” hikstede hun ”Lad mig komme igen, åh lad mig komme igen,” tiggede hun.
”Jeg vil også være med,” sagde Bo, der forpustet sænkede pisken, mens han lagde en hånd over munden på Ann for at dæmpe hendes hikstende bøn. Casper havde næsten fået krampe i fingeren af at gøre hende færdig. Uforløst havde han en voldsom lyst til at trænge sig ind og op i hende. Bo havde måske fornemmet udviklingen og bad Casper løsne Anns fødder fra gulvet, lægge sig på knæ og løfte hendes ben op på sine skuldre, så hendes køn pegede direkte op på ham.
”Kys hendes skød, til hun kommer igen,” bad han. Casper mærkede at Bo kravlede rundt om dem og om bag sig. Han kunne ikke undgå at lægge mærke til, at Bos mandighed havde rejst sig til hidtil ukendt størrelse. Han lænede sig ind over Casper idet han lod en hånd glide ind under hans mave og længere ned for forsigtigt at stryge op over Caspers erigerede lem. Idet han greb om det, begyndte han at trække tilbage indtil forhuden blottede den dybblå glans. Casper var så ophidset, at han ikke tøvede med at involvere sig i den del af livet, som han hidtil kun havde hørt om, men ikke havde nogen erfaring med overhovedet. Det var pludseligt så ligetil alt sammen, når han var sammen med Bo og Ann.
Han bevægede sig under de æggende kærtegn og bad Bo trække så hårdt tilbage i ham, at han ville komme, men Bo tøvede og løsnede et øjeblik sit greb om ham, mens han fandt en dåse vaseline, som han åbnede og tog en klump af det olieglatte stof, som han omhyggeligt førte ind mellem Caspers baller. Casper skreg af vellyst, da han mærkede den kølige klump blive gnedet mod sin følsomme anus, der et øjeblik efter blev gennemtrængt af en lang glat finger.
Åbenbart skulle denne finger forberede vejen for Bos stive scepter, der efter at være blive gnedet mod Caspers lukkede ringmuskel langsomt blev trængt ind i Caspers varme indre, samtidighed med, at Bo trak hårdere og hårdere tilbage i ham. Så begyndte Bo langsomt at bevæge sit stempel frem og tilbage inde i Casper. Dybt inde i sig, fornemmede Casper, at en stigende lyst til at ejakulere bredte sig ud i kroppen for at koncentrere sig i spidsen af sit glødende lem helt uafhængig af Bos øvrige kærtegn.
Det var helt vidunderligt, måtte det aldrig stoppe. ”Kys hende nu” gispede Bo til Casper, der bøjede sig frem og skilte hendes varme, drivende våde skamlæber for at suge sig fast til hendes klit, som han begyndte at raspe med sin tunge og læber. Ann råbte af ophidselse. Følelsen blev forstærket hver gang Bo skubbede sit lem dybere ind i Casper. Bevægelsen forplantede sig op gennem Caspers krop, pressede stødvis hans hoved mod Anns skød og bragte hende tættere og tættere mod en skrigende orgasme.
”Se på mig, når du kommer under Caspers kys og jeg samtidig er ved at komme dybt inde i hans snævre indre,” råbte Bo til Ann, der næsten ikke var i stand til at holde sine øjne åbne under denne guddommelige trekant.
Det var Casper, der først nåede vellystens klimaks: Han brølede, da han begyndte at ejakulerede sin varme, hvide sæd ud af sit hårdt tilbagetrukne lem. Bo og Ann kom næsten samtidig, råbende og hylende mens de fastholdt og gensidigt nød synet af hinandens voldsomme udløsning.
Det varede længe inden de langsomt genvandt deres vejrtrækning og begyndte at vikle sig ud af deres fælles omklamring.
Erotiske noveller skrevet af TruntesHistorien er rettet af maxton33
, og god beskrivelse af tanker og fornemmelser