Jeg ligger i haven på en solseng, badet i solens varme stråler. Min hund - Coco - ligger ved min side. Termometeret viser 28 grader og jeg nyder solen og stilheden. Det er egentlig lidt for vamt at ligge sådan, men vi elsker begge varmen. Jeg lukker øjnene. Det er weekend og en af de sjældne, hvor jeg er helt alene hjemme.
Ved siden af mig ligger en roman jeg er gået igang med. En veninde kom forbi med den og en flaske hvidvin i morges. Vinen røg på køl og jeg gik straks igang med bogen og er nu halvvejs.
Bogen er “Histoire d’O “ - handler om en ung kvindes oplæring i underkastelse. Det er en erotisk kult-roman, der i 50’erne blev udgivet i Frankrig under store protester. Min veninde sagde med et glimt i øjet, at jeg både kunne holde mit franske ved lige og samtidig få lidt .. stimulering.
Jeg lukker øjnene og suger havens lyde til mig. Det er egentlig forkert, for der er ikke rigtig nogle lyde - det eneste jeg kan høre er biernes summen omkring de blomstrende rosenbuske - det kan dårligt betragtes som lyd. Jeg indsnuser til gengæld duftene - en svag duft af lavendel og roser blander sig med den friske duft af nyslået græs - og en snert af duften af de modne skovjordbær, der vokser vildt mellem græsplænen og bøgehækken.
Jeg sukker af nydelse, det er sjældent jeg har tid til at ligge sådan. Jeg lukker øjnene, tankerne flyver. Uden helt at vide, hvad jeg tænker, er jeg ret sikker på at jeg mærker en summen i kroppen. Det er længe siden jeg har følt den, mange års ægteskab har sat den på stand-by, men måske er kroppen ved at vågne op af døsen. Jeg kigger mig omkring, hækken er tilpas høj og sandsynligheden for, at nogen kigger ind i haven er lille.
Mine fingre finder prøvende vej ind under den lille røde bikinitrusse. Før i tiden var jeg altid glat, men nu er jeg bare trimmet. Kroppen reagerer overraskende, mit hjerte banker ukarakteristisk hurtigt og jeg bliver tør i munden. Men så stopper jeg. Hvad laver jeg? En midaldrende kvinde på en solseng.. hvad tænker jeg på?
Jeg lukker øjnene, blunder, men vågner med et sæt, da jeg hører, at hunden gør. Jeg rejser mig og tager en blomstret sarong omkring mig før jeg går ud for at se, hvorfor hun gør.
Ved havelågen står en mand med en hvid hund. Coco logrer begejstret med halen og manden smiler. Jeg genkender hans hund, møder den ofte på mine morgenture i skoven sammen med dens ejer - en lav, buttet kvinde med kort hår. Hendes udseende er kedeligt, men hun er flink og selvom jeg foretrækker at gå alene med min kaffe, eller løbe de morgener jeg gør det, så plejer jeg at tale lidt med hende, før jeg undskylder mig og finder en sti, hvor jeg kan gå eller løbe i stilhed.
Men denne gang er det hendes mand, der lufter hunden. Jeg har ikke set ham før og tænker som det første, at han er flot. Gætter ham til starten af 60’erne. Velholdt. God stærke arme. Solbrun. Skæg. Altså : flot! Overraskende nok mærker jeg igen en summen i kroppen.
Med Coco dansende omkring mig, smiler jeg til ham. "Hej," siger jeg. "Det er godt nok gensynsglæde. Vil hunden ind og lege lidt?"
Han smiler og nikker. "Det vil han vist meget gerne."
Jeg åbner lågen og hunden løber straks hen til Coco, og de begynder at lege. Vi står og smalltalker. Taler om vejret, hundene og de små glæder ved at bo i nærheden af skoven. Min telefon ringer, jeg går op på terrassen og tager den. Det var blot værkstedet der ville sige at bilen er færdig i morgen.
Da jeg går, løber hundene med mig, tigger godbidder, får et par stykker og leger videre. Manden er lidt tøvende fulgt med sin hund.
“Flot terrasse.. er I glade for jeres solsenge” spørger han og peger mod den udslåede seng med de bløde hynder. Jeg svarer bekræftende og siger med et smil, at jeg kan konstatere, at man åbenbart også kan falde i søvn på dem. Mens jeg taler, tager jeg mig ubevidst til skulderen. Trods mit blonde hår kan jeg normalt klare en del sol, men jeg må ha sovet et stykke tid, for det brænder.
Manden bemærker, at jeg er rød på skulderen. Jeg fortæller ham, at jeg ikke har kunnet nå derom med solcreme. Det er næsten rigtigt .. men jeg har nu heller ikke prøvet. Jeg siger med et smil, at min redning altid er den aftersun-olie jeg køber på et marked i Sydfrankrig - men at problemet med at nå når man er alene jo er det samme. Jeg flirter egentlig ikke.. tror jeg…
Han nikker eftertænksomt og spørger, om han skal smøre min skulder ind med aftersun? Jeg ser på ham. Lader som om jeg overvejer det, men rækker ham så flasken. Han virker lidt usikker, som om han pludselig synes det er upassende, men hælder lidt af olien ud i hænderne og begynder forsigtigt at smøre det på min røde skulder. Hans berøringer er blide og omhyggelige, meget omhyggelige, og jeg kan mærke, at han er opmærksom på ikke at gøre mig utilpas. “Er det okay?" spørger han.
"Ja, det er fint," svarer jeg og smiler til ham. Og tilføjer, at det faktisk er meget dejligt.
Mens han smører min skulder ind, formaner han mig om at bruge solcreme. Fortæller, at både ham og hans kone er læger så derhjemme er det obligatorisk at smøre sig ind i høj faktor. Jeg bemærker, at han selv er usædvanlig solbrændt, og han forklarer, at de har en båd i havnen, og at han - i modsætning til sin kone - nok ikke altid er så omhyggelig med de ting han anbefaler andre. Og at han af og til ikke er helt så regelfølgende….
Jeg kommenterer ikke på det men spørger i stedet ind til båden.
"Min kone bryder sig faktisk ikke rigtig om at sejle," siger han og tilføjer “Hun er heller ikke ligefrem typen, der ligger i bikini og soler sig, så det er nok en dårlig kombi”.
Jeg bemærker hans diskrete blik på min røde bikini under sarongen, en bikini jeg købte på et outlet i Spanien. Jeg skulle nok have prøvet den først, for bikinitoppen er et nummer for lille og mine bryster, der alt efter min vægt svinger mellem en D og en E skål, fylder den helt ud.
"Hun tager kun små ture," fortsætter han, mens blikket flakker omkring min kavalergang "men jeg sejler meget og derfor har jeg fået en god kulør."
Jeg nikker forstående. "Det lyder dejligt at have en båd. Jeg kan godt forstå, at du nyder at sejle."
"Ja, det er virkelig afslappende," siger han. "Der er noget særligt ved at være ude på vandet, væk fra alting. Det giver en følelse af frihed." Hans blik hviler nu tydeligt på mine bryster.
Vi fortsætter med at tale om sejlture. Stemningen er afslappet, og jeg føler mig godt tilpas i hans selskab.
“Jeg ser tit din kone, hvor bor I egentlig?” spørger jeg. Han svarer, at de bor på Vibevej - og at de fra deres soveværelse næsten kan se ned i vores have. Han siger det med et smil og jeg overvejer om det “næsten” var overflødig.. mon han har set mig tage sol? Og hvis han har, hvor meget har han så ellers set? Jeg rødmer og kigger indgående på ham, men kan ikke afgøre, om det var en hentydning.
Han er færdig med at smøre min skulder ind, og giver mig flasken tilbage og siger:
"Det skulle gerne hjælpe lidt”.
Jeg nikker eftertænksomt og svarer
"det gør det allerede” og mener det..ved dog ikke om det er olien eller hans berøringer. En pludselig indskydelse får mig til at spørge ham om han vil ha’ et glas vin. Jeg tilføjer. "Altså som tak for hjælpen?."
Han tøver et øjeblik og siger så "Jeg burde nok ikke, men jeg har det tiltagende svært ved at modstå fristelser,". Han har et glimt i øjet og jeg får næsten gåsehud - ikke ubehageligt men det føles som en rislen der løber gennem kroppen.
Jeg henter den flaske Pouilly-Fumé jeg fik af min veninde. Åbner den og smager på den - den smager lækkert af syre, med frugtnoter af citrus og et snert af grønne æbler. Frisker min lipgloss op, hælder den kolde vin op i høje, slanke hvidvinsglas - endnu et fund fra markedet i Frankrig og går ud på terrassen.
Han har sat sig på solsengen og har taget min bog op. “O’s historie.. det er længe siden jeg har læst den, det må være helt tilbage til min gymnasietid. Er den stadig aktuel? ”
Igen kan jeg ikke læse ham.
“Ja.. det synes jeg. Man kan jo altid lade sig inspirere” svarer jeg lidt for kækt, og kommer til at rødme igen.
Jeg rækker ham glasset,og vores hænder strefer hinanden.
“Elegant” siger han. “Altså vinen.. eller … også vinen”..
Jeg smiler indvendig, men lader mig ikke mærke med komplimentet. Finder en skål med oliven, hælder mere vin op, lægger benene over kors, en bevægelse der får sarongen til at åbne sig og dermed blotter jeg mine solbrune lår. Han ser det - naturligvis.
"Er det alle fristelser, der er lige svære at modstå?" spørger jeg med et uskyldigt smil. Jeg løsner hårelastikken og lader det lange lyse hår falde ned omkring skulderen. Han kigger fascineret på håret - som om det var Rapunzels hår. Jeg purrer op i håret og samler det igen.
Han smiler og ryster på hovedet. "Ikke alle, men nogle er bestemt sværere end andre," svarer han mens han ser mig i øjnene. "Det handler om at finde balancen."
Jeg nikker og tager en tår af vinen. "Det er sandt. Nogle gange er det de små fristelser, der gør livet lidt sjovere."
Vi fortsætter med at tale om fristelser og livets små glæder, mens solen langsomt forsvinder bag horisonten.
“Jeg må hellere hjem nu.. min kone er ude med nogle veninder og… “ jeg afbryder ham med et grin og siger “hun er ikke lige typen, der vil forstå, at du drikker vin i en fremmed kvindes have”?
“Nej” smiler han og tilføjer, at det også er okay at ha’ hemmeligheder.
Jeg følger ham ud. Sarongen er igen pænt bundet om hofterne. Ude ved havelågen får jeg pludselig et akut behov for at pille et imaginært blad ud af hundens pels og bukker mig forover, mens jeg spørger ham, om han mon har mange hemmeligheder?
Han kan ikke undgå at kigge ned i min dybe kavalergang, da han skal svare. Hans svar får mig til at smile, men jeg skjuler det “nogle gange synes jeg, at jeg har for få hemmeligheder” siger han og sukker.
Han kalder hunden til sig, den er træt efter legen og åbner lågen.
Halvvejs ude vender han sig om. “Sea Lust” siger han så. Jeg ser spørgende på ham.
“Det er bådens navn. Jeg sejler til Hven i morgen. Kl 11. Kunne godt bruge lidt selskab. Men du skal ha’ solcreme på. Solen er stærk. Jeg kan hjælpe dig med at smøre dig ind.. måske du også kan også ta’ din bog med…”
Han fikserer mit blik. Jeg holder vejret et sekund. “Måske” siger jeg med et smil.
Han smiler tilbage. “Vi ses”.
Han tøver som om han har glemt noget, går så et skridt hen mod mig, læner sig frem og siger lavt “jeg tror ikke at du er just another housewife…”..
Jeg svarer ikke, men tænker, at han nok har ret…
Erotiske noveller skrevet af JustanotherhousewifeHistorien er rettet af justanotherhousewife 