Begærets Dagbog
Intro: Han begiver sig ud i et rum blandt mænd, hvor intet er givet, men alt kan ske. Gennem møder med forskellige kroppe, aldre, energier og begær udfordrer han sig selv – og åbner sig mere, end han troede muligt.
Fra de første nysgerrige oplevelser til det rå, det ømme, det dybe og det grænseløse møde med to identiske sorte mænd, bliver dagbogen en opdagelsesrejse ind i kroppen, i lysten og i noget langt større: det erotiske som spejl for sjælen.
“Begærets Dagbog”
Dagbog, første nat under åben himmel
Sted: Skovlysningen ved bålpladsen. Tid: Sen aften – nær midnat. Krop: Vågen. Sind: Åbent.
Jeg kom for at finde noget. Jeg vidste ikke præcis hvad – bare at det skulle være virkeligt. Råt. Ærligt. Og da jeg lå dér i mosset, åbnet og omgivet af mænd, forstod jeg det: Jeg var ankommet til min egen frihed.
Det skete ikke med et brag, men med berøringer. Jonas var den første, der slikkede mig som om jeg var et stykke frugt, moden og saftig. Hans skæg strøg mod min hud, hans hænder var beslutsomme. Han kendte min krop, før jeg selv gjorde. Han åbnede mig bagfra med tungen, langsomt, hengivent, og jeg lod ham. Min røv var våd af hans varme, cirklende bevægelser, og jeg stønnede, højt, uden at skjule noget.
Henrik – moden og muskuløs på den ranglet-sexede måde – havde mig i sine hænder. Han kyssede mig på en måde, jeg ikke var vant til: uden hast, uden mål. Bare kys. Dybe. Fugtige. Som om han skrev sit navn ind i mig med sin tunge. Da han gled ind i mig, var det med hele sin længde. Jeg tog ham ind. Hver eneste centimeter. Jeg var parat. Jeg ville mærke det hele.
Og så var der Zion. Ung, vild, næsten elektrisk. Han tog min pik i munden som en gave, han ville eje, smage, elske. Han lod mig glide dybt ind, mens han holdt øjenkontakten – hans blik sagde: Du må komme. Jeg vil have dig sådan. Og jeg gjorde det. Han holdt mig, mens jeg rystede. Jeg tømte mig i hans mund, og han tog det hele. Grådigt. Som om det var det, han kom for.
Vi endte som en bunke nøgne mænd, forbundne i sperm og sved og åndedræt. Jonas kom over mit bryst, og jeg mærkede varmen sprede sig. Henrik pumpede sig dybt ind i mig, hans støn blandet med mine. Zion lå med benene over mit lår, sit udtryk opløst i nydelse, mens han onanerede sig selv til sit klimaks og lod sin sperm flyde mellem os.
Det var ikke porno. Det var ikke spil. Det var ægte. Jeg blev taget og tog selv. Jeg var hård, sulten, åben, brugt, elsket. Jeg mærkede mig selv gennem dem. Jeg mærkede, hvor levende min krop er, når den får lov at tage og give uden filter.
Jeg skriver det nu, stadig nøgen, stadig klistret, stadig med duften af røg og pik og hud på min krop. Jeg vil ikke vaske det af endnu. Jeg vil lade det hænge ved mig. Som en ny begyndelse.
Mere følger.
– Mig
Dagbog, nat to – Mødet med Elias
Sted: Samme skov, men ved flodbredden, væk fra bålets rå varme. Tid: Senere end i går. Krop: Øm, men vågen. Sind: Rystet. Bevogtet. Nysgerrigt.
Jeg havde egentlig tænkt, at i nat skulle være stille. En nat for efterklang og hvile. Min krop var stadig mør af gårsdagens overgivelse – mine lår, mit bækken, min røv, endda min nakke bar mærker af berøring. Jeg var gået ned mod floden alene, med tæppe og en kop te, bare for at være.
Og dér sad han. Elias.
Han sad på en sten med fødderne i vandet. Slank, næsten genert i sine bevægelser. Hans krop var ikke muskuløs, men lang og spændstig, med en ro, jeg ikke havde mødt før. Hans hud var gylden, hans hår mørkt og vådt. Han smilede til mig, ikke med begær, men med nysgerrighed.
“Du ser ud som én, der har givet meget i nat,” sagde han. Jeg nikkede. “Men har du fået det, du egentlig længtes efter?”
Spørgsmålet ramte mig. Jeg satte mig ved siden af ham, sagde ikke noget. Vi sad bare. Længe. Uden ord. Og det var først da han lagde sin hånd på min, at jeg opdagede, hvor stille min krop var blevet. Ikke tændt. Ikke på spring. Bare åben.
Han kyssede mig. Ikke hurtigt. Ikke for at tænde mig. Men som om han spurgte: Må jeg være her? Og jeg svarede: Ja. Bliv.
Han førte mig ned på tæppet. Klædte os langsomt af. Jeg kunne mærke hans varme mod mit bryst, hans hofter mod mine. Vi lå i ske, mave mod ryg, og jeg kunne mærke hans pik langsomt vokse mellem mine baller, ikke krævende, bare tilstede.
Han slikkede mig. Ikke hårdt, ikke grådigt. Men som en der gerne ville lære min krop at kende. Tungen gled rundt, cirklede, ventede, dykkede. Jeg spredte mig for ham, ikke for at blive taget, men for at blive rørt.
Han gled ind i mig, langsomt, centimeter for centimeter. Jeg havde aldrig oplevet nogen tage sig så god tid. Hans hænder var om mit bryst, hans åndedræt i mit øre. Jeg mærkede ham hele vejen ind. Vi var i bevægelse, men ikke rytmiske. Vi bølgede. Han holdt mig, støttede mig, og fyldte mig.
Jeg kom, uden at røre mig selv. Bare af ham. Hans tilstedeværelse. Hans pik, hans varme. Jeg skreg ikke. Jeg græd. Bare lidt. Og han holdt om mig, stadig inden i mig, da min krop rystede i forløsning.
Han kom senere. Efter at have vendt mig om og kigget mig i øjnene, mens han stødte blidt men fast, dybt, og slap sig selv fri. Vi lå længe bagefter. Han kyssede mit ansigt. Ikke mine læber – men kind, pande, næse. Jeg lod ham.
Og nu skriver jeg dette, stadig på tæppet, mens Elias sover med armen over min mave. Han er ikke en, jeg vil tage med hjem. Men han er én, jeg vil huske. Fordi han viste mig, at det rå og vilde ikke udelukker det sagte og dybe.
I nat var jeg ikke blot taget. Jeg blev mødt. Og det rørte mig. Dybere end nogen pik nogensinde kunne.
– Mig
Dagbog, nat tre – Ungt begær under stjernerne
Sted: Den gamle jagthytte i skovens udkant. Tid: Før daggry. Krop: Vågen igen. Sind: Tændt. Varm. Klar.
Jeg ved ikke, om det var måden de så på mig, eller om det var den måde, de så på hinanden og alligevel blev ved at kigge hen på mig. To unge fyre – Mads og Sami. Næppe over tyve. Nysgerrige, nervøse, men med den sult i blikket, jeg genkender fra dengang, jeg selv for alvor trådte ind i mændenes rum.
De sad ved det lille bord i jagthytten, fnisende, tæt på hinanden, men uden at turde røre ved hinanden. Jeg kom ind for at hente min vandflaske – og blev stående. De blev stille. Jeg kunne mærke deres blik mod min krop. Jeg havde kun shorts på. Bar mave. Og de slikkede mig næsten med øjnene.
“Er det rigtigt, at du blev kneppet af tre?” spurgte Mads pludselig. Stemmen var halvkæk, halvnervøs. Jeg nikkede langsomt. Gik hen mod dem.
“Vil I også gerne det?” spurgte jeg.
Sami rødmede. Men Mads svarede: “Vi vil gerne lære. Rigtigt. Ikke bare onani og porno. Vi vil mærke det. Dig. Nogen.”
Det tændte mig. Ikke fordi de var unge – men fordi de ville. Fordi de så noget i mig, som de søgte: erfaring, tyngde, kraft. Og fordi jeg havde lyst til at tage dem med. Lade dem mærke, hvordan det føles, når det maskuline får lov at fylde dem ud, indefra.
Jeg fik dem til at tage tøjet af foran mig. Langsomt. Jeg satte mig på stolen. De stod foran mig, nøgne. Lidt for tynde, lidt for glatte, men med stive pikke og åndedræt som hjorte i mørket. Jeg rakte hånden frem og tog fat om dem – én pik i hver hånd. Mads gispede. Sami sukkede. Jeg begyndte at køre mine hænder frem og tilbage, mens jeg så dem i øjnene, skiftevis.
“Hvis I vil tages, skal I vise det,” sagde jeg.
De knælede for mig. Lod deres tunger mødes på min pik. De kæmpede lidt om pladsen. Det var kluntet, men liderligt. Jeg tog fat i deres hoveder og pressede dem ned. “Mærk mig,” sagde jeg. “Tag imod det.”
Senere lå de på tæppet, side om side, på maven, med ballerne spredt og åndedrættet hurtigt. Jeg begyndte med Sami. Hans røv var glat og stram, og da jeg slikkede ham, stødte han lydløst mod tæppet, som en kat i ekstase. Han var våd, klar, og jeg gled ind i ham med en dyb stønnen.
Mads kyssede Sami på munden, mens jeg kneppede ham. Jeg så det. Deres første rigtige kys. De stønnede ind i hinanden. Sami tog mig helt ind. Jeg tog mig tid – langsomt, men med tryk. Hans røv åbnede sig for mig. Jeg fyldte ham ud. Helt.
Da jeg trak mig ud, byttede de plads. Mads var mere ivrig, vuggede allerede med hofterne, da jeg spyttede og førte mig selv ind i ham. Han var lidt strammere, lidt mere modvillig – og derfor endnu mere tændende. Han gispede, da jeg pressede mig ind. Jeg holdt ham fast. En hånd på hans nakke, én på hoften. Jeg tog ham dybt, tungt.
Sami onanerede ved siden af os. Hans sæd sprøjtede ud over hans mave, lige som Mads skreg mit navn og kom uden at røre sig selv. Jeg kom i Mads, dybt inde, med hele min tyngde. Jeg blev i ham, holdt hans varme, glatte krop mod mig.
De lå tæt på mig bagefter. Mads med hovedet mod mit bryst. Sami med armen over mine ben. De havde fået, hvad de søgte. Og jeg havde givet det, jeg elsker at give: at vise, hvor meget maskulin ømhed kan rumme. Og hvor liderligt det bliver, når nogen overgiver sig.
I nat var jeg den ældre. Den erfarne. Og jeg nød det. Ikke som magt. Men som gensidighed.
– Mig
Dagbog, nat fire – Et møde jeg ikke kunne kontrollere
Sted: Den gamle lade ved kanten af engen. Tid: Stille. Uden klokkeslæt. Krop: Varm. Forvirret. Sind: Blottet. For første gang i lang tid.
Han kaldte sig Leon. Ikke fordi det var hans navn, sagde han, men fordi det var den måde, han gerne ville blive set på. Som noget vildt. Noget levende. Noget du ikke kunne eje.
Jeg havde lagt mærke til ham de andre aftener, men han holdt sig for sig selv. Lang, mørk, med en krop der ikke råbte, men trak. Han bevægede sig roligt, uden behov for at imponere, og netop derfor brændte han sig ind i mig. Det var ham, der opsøgte mig i nat.
“Du leger godt,” sagde han, mens jeg sad ved ilden og tørrede mit bryst. “Men du giver ikke helt slip. Du styrer stadig.”
Jeg så på ham. “Er det ikke dét, det hele handler om?”
Han rystede på hovedet. “Ikke for mig. Jeg vil mærke, når det vælter dig. Når du ikke længere ved, hvad der sker. Kun hvad der føles.”
Han bad mig følge med. Og jeg gjorde det. Ladeporten knirkede bag os. Rummet var mørkt og køligt, dufter af halm og træ og noget råt. Han havde dækket et sted med tæpper. Lagde mig ned. Klædte mig af uden ord.
Men han rørte mig ikke. I stedet bandt han et stykke stof for mine øjne. “Du har set nok. Nu skal du føle.”
Han begyndte langsomt. Små prik mod huden. Ikke smerte, bare antydninger. Fingre, en fjer, noget koldt. Min krop begyndte at spænde – ikke af frygt, men af ukendthed. Jeg var vant til at læse kroppen foran mig. Nu havde jeg intet kort. Kun sansning.
Hans tunge fandt mit bryst, mine sider, mine hofter. Han slikkede mig ikke for at tænde – men for at åbne. Jeg følte mig som noget helligt i hans hænder. Som en portal. Da han endelig rørte min pik, var jeg allerede hård, men hans greb var anderledes. Ingen rytme. Han slap den igen. Lod mig vente.
Jeg bad ham kneppe mig. Jeg sagde det. Jeg bad.
“Nej,” sagde han. “Ikke endnu. Du skal komme uden det først. Du skal give dig selv til mig. Ikke med kroppen. Med det indre.”
Han vendte mig om. Hans tunge fandt mig bagtil. Hans hænder holdt mig fast. Jeg stødte mod tæpperne, uden at kunne standse det. Hver cirkel fra hans tunge trak noget ud af mig, som om jeg blev flået blidt indefra.
Jeg stammede. Jeg stønnede ordløst. Jeg bad ham igen. Han sagde stadig nej.
Og så, pludselig – hans stemme i mit øre: “Kom. Nu.”
Og jeg gjorde det. Uden berøring. Uden pik. Jeg kom i bølger, fra maven og ned, som om jeg blev tømt for alt. Spermen ramte tæpperne. Min krop rystede. Jeg råbte. Råbte hans navn.
Først bagefter, da jeg lå der – tømt, våd, blød – trængte han ind i mig. Langsomt, dybt. Og denne gang tog han mig, fordi jeg var klar. Ikke før. Han kom i mig, og da han gjorde, kyssede han mig på ryggen. Blidt. Næsten taknemmeligt.
Vi sagde ikke meget bagefter. Han gav mig vand. Tørrede mig. Så rejste han sig. Og lod mig blive.
Jeg ligger her nu. Stadig blød. Stadig svævende. Jeg troede, jeg kendte mine grænser. I nat opdagede jeg, at jeg kun lige har begyndt at nærme mig dem.
Og det føles… forbandet godt.
– Mig
Dagbog, nat fem – Mørk, dyb, uendelig
Sted: Teltet i skovens yderkant, hvor mosset er tykkest. Tid: Midnat, med stjerner som eneste vidner. Krop: Forberedt. Sind: Overgivet.
Jeg havde set ham før. Længe. Uden at kende hans navn. Han bevægede sig med en ro, der fik alle samtaler til at stilne. En sort mand, høj, bredskuldret, med en krop der strålede af kraft – ikke for at vise sig, men fordi den ikke kunne andet.
Hans hud var mørk som natten selv, og når bålets lys ramte ham, glimtede han som olie på muskler. Jeg så på hans hænder. Hans læber. Hans rolige blik. Jeg forestillede mig ham i mig, dybt, tungt, uden hast. Jeg har altid været tiltrukket af mænd som ham – ikke kun på grund af fantasien om størrelsen, men på grund af tyngden. Tyngden i deres tilstedeværelse. Som noget man må overgive sig til.
Det var ham, der kom til mig i nat. Jeg sad alene ved teltet. Jeg tror, han vidste det. At jeg havde set ham. At jeg havde ønsket.
“Du har kigget længe,” sagde han. Hans stemme var dyb, blød som fløjl og tung som torden. Jeg nikkede.
“Vil du have det, du forestiller dig?”
“Ja,” svarede jeg. Mere behøvede jeg ikke sige.
Han trådte ind i teltet, og jeg fulgte. Rummet var varmt af vores åndedræt allerede, før tøjet forlod kroppen. Han klædte sig langsomt af. Jeg så hans pik svinge frit mellem lårene – tung, sort, svulmende. Lang. Tykkere end noget jeg før havde taget. Jeg ville ikke måle. Jeg ville mærke.
Han lod mig røre ham. Slikkede mine fingre, før jeg førte dem til hans pik. Jeg mærkede, hvordan han voksede i min hånd, og jeg blev hård bare ved tanken om hvor den skulle hen. Han tog kontrol, men uden voldsomhed. Han pressede mig ned på knæ. Jeg tog ham i munden – først spidsen, langsomt, mens jeg vænnede mig til størrelsen. Han stønnede lavt. Lagde sin hånd i mit hoved. Holdt mig fast, guidede mig. Jeg åbnede mig. Jeg ville have det hele.
Senere lå jeg på ryggen, benene op. Han havde slikket mig på forhånd – grundigt, dybt, med en teknik der var mere som en dans end noget dyrisk. Jeg var våd, åben, klar. Og han gled ind. Langsomt, men uafbrudt, til han var helt inde. Jeg gispede. Min krop udvidede sig omkring ham. Han fyldte mig ud.
Og han begyndte at kneppe mig. Ikke hurtigt. Ikke voldsomt. Men dybt. Hver stød kom fra hele hans væsen. Jeg mærkede, hvordan hans pik ramte det inderste i mig, det sted der ikke bare tilhører kroppen, men noget dybere. Jeg mærkede de mørke nosser der legede under hans svulmende pik. Han var varm, svedig, kraftfuld. Jeg greb om hans skuldre, rev ham ind mod mig. Jeg ville ikke flygte. Jeg ville have ham længere ind. Helt ind.
Han tog sig tid. Tog mig i forskellige stillinger. På siden. På alle fire. På maven. Og hele tiden dybt. Ingen jag. Kun rytme. Som tidevand mod min krop.
Jeg kom to gange. Uden berøring. Bare af hans pik i mig, hans ånde, hans kraft. Hans mørke krop. Han kom selv til sidst, dybt i mig, med et støn der rumlede som torden over min ryg. Jeg kunne mærke ham ryste, hans muskler stramme sig. Og han blev inde i mig. Længe.
Vi lå sammen i teltet bagefter. Hans hånd over mit bryst. Hans pik slap mig langsomt, stadig varm.
“Du tog den helt,” sagde han. Ikke som en ros. Som en konstatering. Jeg nikkede.
“Jeg ville ikke have mindre. Min drøm er gået i opfyldelse.”
– Mig
Dagbog, nat seks – Hans begær, mit kald
Sted: Mit telt, åbnet mod natten. Tid: Senere end jeg plejer. Krop: Afslappet. Klar. Sind: Hengivent. Vågent.
Han kom tilbage.
Jeg havde ikke forventet det. Efter den nat, hvor han fyldte mig, tog mig, og lod mig mærke, hvad en mands dybde virkelig kunne være – der troede jeg, det var dét. At det havde været et enkelt, voldsomt og smukt møde.
Men han stod ved teltet i mørket. Blot en skygge først, indtil han trådte frem og sagde mit navn. Jeg rejste mig uden spørgsmål.
Han kyssede mig på halsen. Længe. Ikke som en, der tager. Men som én, der allerede ejer. Jeg kunne mærke, at han ville noget andet denne gang. Ikke mindre liderligt, ikke mindre intenst – bare en anden strøm. Og jeg var klar til at lade ham føre.
Han lagde sig i mit telt, nøgen. Hans pik lå tung og hvilende mod hans lår, som et løfte. Han så på mig.
“Gør dig nyttig,” sagde han. Stille. Uden hårdhed. Bare… direkte.
Jeg forstod det straks. Han ville nydes. Han ville tage imod. Jeg kravlede hen til ham. Kyssede hans fødder først, hans ben, hans inderlår. Jeg tog mig god tid. Og jeg kunne mærke ham vokse, blive hård under mine læber, tung og spændt.
Jeg slikkede hans pik. Langsomt, fra rod til spids, mens jeg holdt øjenkontakten. Han sagde intet. Han behøvede ikke. Han havde givet mig opgaven: at tilfredsstille. At være redskabet for hans lyst. Og jeg var stolt af det. Beæret.
Jeg tog ham dybt. Så dybt jeg kunne. Spyttede, slugte, åbnede mig. Han holdt roligt fast i mit hoved. Pressede mig længere ned, men uden voldsomhed. Bare fasthed. Han stønnede. “Sådan ja,” sagde han, “du ved, hvad du gør. Og jeg kan lide det.”
Han trak sig ud før han kom. “Nu kroppen,” sagde han. “Jeg vil mærke dig hele vejen.”
Jeg smurte mig ind i glidecreme. Lagde mig ovenpå ham. Hans pik gled op mellem mine baller. Jeg gned mig mod ham. Pressede ham ind, millimeter for millimeter, mens jeg sad overskrævs på ham og så ned i hans mørke øjne. Han holdt mine hofter. Styrede mig. Og jeg red ham. Langsomt. Bevidst. Dybt.
Det var ham, der lå der. Men det var hans vilje, der styrede min krop. Jeg brugte mig selv til at give ham nydelse. Mine muskler arbejdede for ham. Jeg åbnede mig for hans længde. Red ham dybere. Jeg så, hvordan hans ansigt blev mere og mere anspændt, tændt, ophidset.
“Faster,” sagde han. Jeg adlød. “Deep,” sagde han. Jeg sank helt ned.
Og han kom. Pludselig, voldsomt. Hans krop løftede sig op mod min, pikken spændte og pumpede varm, tyk sperm langt op i mig. Jeg mærkede det. Fylden. Varmen. Hans åndedræt mod mit bryst. Hans hænder, stadig om mine hofter, hårdt, som om han ejede mig lige dér.
Jeg stoppede ikke. Jeg blev siddende ovenpå ham. Mærkede hans sperm løbe ud af mig, ned ad mit lår. Mærkede, hvordan hans pik langsomt blev slap i mig. Han smilede. Klappede mig på ballerne.
“Du gjorde ret godt,” sagde han. “Du lærer hurtigt.”
Og det gjorde jeg. Ikke kun om knep og nydelse. Men om at give slip på kontrollen. Om at byde mig selv frem – og nyde, at nogen tager imod, kræver, og fylder mig med netop det, jeg havde længtes efter: Hans begær. Hans sperm. Hans magt. Hans ro.
Han sov i mit telt i nat. Hans hoved mod min skulder. Og jeg ved, han vil komme igen.
– Mig
Dagbog, sidste nat – To sorte skygger i måneskin
Sted: Den store sal, hvor vi spiste afskedsmiddag. Tid: Sent. For sent til ord, for tidligt til farvel. Krop: Fyldt op. Sind: Uroligt. Længselsfuldt. Klar.
Jeg havde ledt efter ham hele dagen. Ikke åbent, ikke spørgende – bare med blikket. Gennem klitterne, på stranden, ved bålet. Jeg mærkede hans fravær som en tyngde, ikke kun i kroppen, men i stemningen. Noget var uforløst. Ikke bare sex’en. Noget i mig ville mere end det. Ville mærke ham én sidste gang. Ville have ham – hele ham.
Afskedsmiddagen var varm og støvet af vin, latter og stjålne blikke. Mænd sad tæt, udvekslede historier, telefonnumre, kys. Jeg deltog, men jeg var fraværende. Min krop sad der. Min længsel sad et andet sted. Mine tanker var ’sorte’.
Og så åbnede døren.
Han trådte ind, majestætisk som altid. Sort, rolig, fuld af kraft. Men ikke alene. Ved hans side gik en anden mand – samme højde, samme holdning, samme skuldre, samme mørke glød. Jeg forstod det øjeblikkeligt. Ikke en ven. Ikke en elsker. Hans tvilling.
De gik direkte hen til mig. Folk blev stille. Det var som om rummet skiftede temperatur.
“Du ventede,” sagde han.
Jeg nikkede. “Ja, og længtes.”
Hans tvilling smilede. Hans blik var mildere, men kroppen lige så kraftfuld. Han talte lavt: “Han fortalte om dig. Og jeg ville se det med mine egne øjne.”
De tog mig med. Ikke dramatisk. Ikke påtrængende. Bare med sikkerhed. Jeg fulgte dem uden modstand – tværtimod.
Vi gik til det aflukkede rum bagerst i bygningen. Ingen vinduer. Kun madrasser, stearinlys og tæpper. Og da døren lukkede bag os, vidste jeg, at den nat ville blive anderledes end alle andre.
De klædte mig af sammen. Roligt. Som om de allerede kendte min krop. De rørte mig ikke for at tænde mig – de fjernede lag. Og jeg lod dem.
De kyssede mig – én på munden, én på halsen. To munde, to rytmer. Jeg kunne ikke følge med. Jeg mistede orientering. Det var vidunderligt.
Jeg lå på ryggen, nøgen, blød, åben. Den ene holdt mit hoved, kyssede mig. Den anden slikkede mig bagtil, dybt, vådt, længe. De byttede plads. Jeg flød.
Da de endelig tog mig, var det først én, så den anden. De fyldte mig, skiftede, koordinerede deres rytmer. Jeg var åbnet, klar, sulten. Jeg ville dem begge.
Og så – mens jeg lå på alle fire – tog de mig sammen. Den ene i mig. Den anden i munden. Jeg blev fyldt ud, i begge ender. To sorte mænd. To identiske, varme, stærke, liderlige kroppe. Jeg kunne ikke tænke. Kun tage imod. Min pik dunkede uden berøring. Jeg stønnede, rystede, blev kneppet dybt, langsomt, med kontrol.
De kom forskudt. Først i munden – varm, salt, tung sperm. Jeg slugte det. Lystent. Stolt. Så i min røv – dybt, med et dyrisk brøl. Jeg mærkede det fylde mig ud. Jeg blev liggende med dem tæt på, fyldt af dem. Varm, brugt, men ikke udtømt. Jeg havde aldrig været mere levende.
Vi lå sammen bagefter. De holdt om mig, én på hver side. Tvillingerne. To sorte skygger, to hænder på mit bryst, to bankende hjerter mod min hud.
Jeg sov dér. Med spermen stadig i mig. Med deres kroppe som vægge rundt om mit begær. Jeg drømte ikke. Jeg havde fået det, jeg ikke vidste, jeg længtes efter:
At blive set, brugt, holdt – af to mænd, der var én.
– Mig
Dagbog, hjemme igen – Udenpå hverdag, indeni ekko
Sted: Mit køkken. Kaffekoppen i hånden. Udsigt til regn. Tid: Tidlig morgen. Krop: Træt. Sind: Mættet. Vågent på en ny måde.
Det føles mærkeligt at tage tøj på igen. At sætte sig på en kontorstol. At smile i et mødelokale, smalltalke, planlægge, levere.
For jeg er kommet hjem. Til det praktiske, det strukturerede, det, der skal passes. Men noget i mig… blev derude. I skoven. På stranden. I teltet. I to sorte mænds favntag.
Jeg mærker stadig deres hænder. Ikke bare fysisk – det ville for længst være fordampet. Men som et tryk i mig. En varme, en længsel, et minde så kropsligt, at det føles som tilstedeværelse. Som om jeg stadig har dem i mig. En del af mig.
Deres måde at røre ved mig på. At tage mig, fylde mig. Ikke brutalt, men med autoritet. Ikke fordi de ville dominere – men fordi de kunne bære mig. Min lyst. Min overgivelse. Hele mig.
Det har ændret noget.
Ikke at jeg ikke begærer andre. Det gør jeg. Jeg tænder stadig på forskellighed, på unge mænds usikkerhed, på modne mænds ro, på det legende, det grænseoverskridende. Men de to sorte… de blev mere end bare sex. De blev et symbol. På hvor langt jeg er kommet i min frihed. Og på hvor meget jeg stadig tør længes efter.
Jeg kan ikke gå tilbage til, hvordan det var før. Ikke bare knep for kneppets skyld. Ikke tomme udløsninger. Jeg vil mærke noget. Tyngde. Hensigt. Fysiskhed, ja – gerne voldsom. Men med nærvær.
Jeg ved ikke, om jeg ser dem igen. Måske. Måske ikke. Og det er okay. For de plantede noget i mig. En slags ild. En bekræftelse: at jeg er en mand, der tør tage imod. Tør række ud. Tør blive fyldt. Og tør stå ved det – også når regnen slår mod ruden, og hverdagen kalder.
Fremtiden? Jeg ved ikke, hvad den bringer. Men jeg ved, at jeg vil søge videre. Mere intenst. Mere ærligt. Ikke flere masker. Kun begær, der bærer noget.
Og måske – bare måske – vil jeg en dag høre min dør åbne. Og se to sorte skygger stå dér igen. Uden ord. Kun med blikket: Er du stadig klar?
Og mit svar vil være det samme som sidst.
Ja. Hele mig.
– Mig
Epilog – En krop, et minde, en åbning
Sted: Indeni. Ikke længere et sted i verden, men et sted i mig selv.
Jeg kom hjem med mærker, man ikke kan se.
Ikke som rifter eller blå mærker – de forsvandt hurtigt. Men som spor. Dybe, varme, usynlige linjer under huden. De trækker sig som nervetråde fra røv til rygsøjle, fra brystvorte til læbe, fra nakke til underliv. Et kort over det jeg nu ved:
At sex kan være frihed. Ikke flugt – frihed.
At kroppe kan tale sandere end ord.
At to mænd, identiske og mørke som natten, kan vise mig mig selv på måder, ingen spejl kan.
Jeg tænker ikke længere kun på, hvad jeg vil gøre. Jeg tænker på, hvad jeg vil føle. Hvad jeg vil tillade. Hvem jeg vil lukke ind, og hvor dybt jeg tør lade dem gå.
Der var øjeblikke i de nætter, hvor jeg forsvandt. Ikke væk. Men ind. Dybt ind i kroppen, ind i begæret, ind i det rum, hvor jeg ikke længere var ham med styr på det hele, men blot en mand – med huller, med åbninger, med lyst.
Det er dét, jeg tager med mig.
Ikke navne. Ikke telefonnumre. Ikke præstationer.
Men smagen af frihed på tungen. Duften af sperm og træ og bål i næsen. Lyden af hud mod hud, og åndedræt, der bliver til støn, bliver til skrig, bliver til stilhed.
Og følelsen af at have sagt ja. Igen og igen.
Fremtiden er ikke skrevet. Men min krop er blevet en bog. Og hver eneste mand, der rører ved mig nu, må læse den. Om de kan følge med – det ved jeg ikke.
Men jeg er klar til at åbne igen.
Og igen.
Og igen.
– Mig
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980